Proces – At Gøre Historier Synlige

"At gøre historier synlige" - min arbejdsproces

Denne side viser processen bag min ansøgningsvideo til en stilling som grafisk designer hos DR i Aarhus. I stedet for en traditionel ansøgning valgte jeg at udvikle en kort motion graphics video, der viser min tilgang til visuel historiefortælling og mit syn på rollen som grafisk designer i et redaktionelt miljø.

Hele processen tog tre dage fra idé til færdigt produkt. På siden her kan du følge de vigtigste 12 trin i udviklingen – fra den første analyse af jobopslaget til storyboard, manuskript, optagelser og den endelige produktion i After Effects. Undervejs vil man også kunne genkende flere elementer fra de tidlige idéer i den færdige video. Allerede i de første skitser begyndte centrale temaer og visuelle greb at tage form, som senere blev udviklet og forfinet i det endelige resultat.

1. Analyse af jobopslaget

Jeg identificerede nøgleord og centrale kompetencer, som DR lagde vægt på, herunder visuel historiefortælling, illustration, motion graphics og samarbejde på tværs af redaktioner.

På baggrund af analysen formulerede jeg først en problemstilling og derefter en mere konkret problemformulering. Jeg ønskede at arbejde ud fra princippet show, not tell. Samtidig ville jeg skille mig ud fra de mere konventionelle ansøgningsvideoer, hvor man typisk sidder foran et kamera og fortæller om sig selv.

Analysen førte derfor til en klar konklusion: den mest relevante tilgang ville være at skabe en video, der i sig selv demonstrerer mine storytelling-kompetencer gennem motion graphics.

2. Første storyboard

Det første storyboard handlede primært om at få alle idéer ned på papir. Målet var ikke perfektion, men at visualisere retningen for videoen.

Fra begyndelsen var tanken at kombinere voice over, videooptagelser og animation. Jeg ønskede at skabe en kort, emotionel video – noget som DR’s egen medieproduktion ville kunne relatere til.

Allerede i denne fase begyndte temaet om tid at opstå som en central idé. I mine noter stod der blandt andet: “noget om tid” og “stykke papir”. Begge dele udviklede sig senere til konkrete elementer i den færdige video.

Under arbejdet med storyboardet blev det også tydeligt, at lyd skulle spille en central rolle i oplevelsen. Derfor blev næste trin at udvikle et stærkt voice over manuskript.

3. Struktur for voice over

I næste fase begyndte jeg at definere strukturen for voice overen. Jeg havde allerede en grundidé til fortællingen, men sproget og rytmen skulle finpudses for at skabe den ønskede effekt. Her fik jeg hjælp af ChatGPT til at arbejde videre med formuleringer og struktur, så teksten blev mere flydende og dramaturgisk stærkere.

4. Det færdige manuskript

Efter at have arbejdet videre med strukturen skrev jeg det endelige manuskript selv, så det passede præcist til min egen stemme og intention med videoen. Med voice overen på plads havde jeg nu en klar fortælling, og det blev muligt at begynde arbejdet med de visuelle elementer.

5. Det endelige storyboard

I næste trin udviklede jeg et mere detaljeret storyboard, som fungerede som den visuelle plan for hele videoen.

Da jeg arbejdede alene på projektet, var det vigtigste, at storyboardet gav mening for mig selv. Derfor kan nogle af noterne virke lidt abstrakte for andre – men de fungerede som effektive påmindelser om, hvad hvert enkelt shot skulle indeholde.

På dette tidspunkt var de fleste elementer i videoen defineret.

6. Planlægning af optagelser

For at holde produktionen struktureret lavede jeg en liste over alle de optagelser, der skulle filmes.

Formålet var at få et klart overblik over, hvilke videoklip jeg havde brug for, og sikre at jeg ikke glemte noget under optagelserne.

Med denne liste på plads var jeg klar til produktionen af både audio og video.

7. Optagelse af voice over

Det næste trin var at indtale voice overen. Efter optagelsen importerede jeg lydfilen i Adobe Audition, hvor jeg lavede en grundlæggende lydbehandling og justerede niveauer.

Her sammensatte jeg også voice overen med musik, der passede til den stemning og rytme, jeg ønskede at skabe i videoen.

8. Optagelser

Med lydsporet klar manglede jeg kun videomaterialet. Jeg optog derfor de nødvendige scener og tog også ud i Aarhus midtby for at filme.

Da DR er en lokal aktør i Aarhus, ønskede jeg at inkludere genkendelige steder i byen, blandt andet omkring ARoS kunstmuseum. Det var en måde at skabe en visuel forbindelse til den kontekst, jobbet indgår i.

9. Videoens visuelle identitet

Inden arbejdet i After Effects begyndte, undersøgte jeg DR’s visuelle identitet. Jeg fandt en offentligt tilgængelig designmanual og brugte udvalgte farver fra DR’s farvepalette i videoen.

På den måde kunne videoen subtilt referere til DR’s visuelle univers uden at kopiere det direkte.

10. Animation i After Effects

Med lyd, video og storyboard klar kunne arbejdet i Adobe After Effects begynde.

Denne del af processen er ofte den mest tidskrævende, men også den mest tilfredsstillende. Fordi projektet var planlagt grundigt på forhånd, var det muligt at arbejde effektivt og holde antallet af rettelser i postproduktionen på et minimum.

God planlægning gør hele postproduktionen langt mere smidig.

11. Små visuelle referencer til DR

Under animationen valgte jeg også at indarbejde små visuelle hints, der peger på, at videoen er lavet specifikt til DR.

For eksempel indeholder nogle af tankeboblerne i videoen (se trin 10) tekstuddrag fra DR-artikler. Disse detaljer er diskrete, men fungerer som små “tokens”, der forbinder projektet til DR’s univers.

12. Færdigt produkt - "At gøre historier synlige"

Efter tre dages arbejde stod den endelige video færdig. Resultatet er en kort motion graphics film, der kombinerer video, illustration, typografi og animation for at fortælle en historie om tid, mennesker og visuel formidling – og samtidig demonstrere min tilgang til grafisk design og storytelling.