"Welcome the sun" - min arbejdsproces
Denne side viser processen bag min ansøgningsvideo til en stilling som kreativ animator hos Jack & Jones i Brande. Som en del af ansøgningen var det et krav at skabe noget visuelt, der kunne vise mine kompetencer i praksis.
Projektet blev gennemført på tre dage fra idé til færdigt produkt. Tidsrammen betød, at alle beslutninger skulle træffes hurtigt og struktureret, samtidig med at kvaliteten stadig skulle være høj nok til at vise, hvad jeg kan.
På siden kan du følge processen fra de første overvejelser til den færdige video. Den giver et indblik i, hvordan jeg arbejder med research, konceptudvikling, planlægning og produktion, og hvordan jeg omsætter en idé til et færdigt visuelt produkt.
1. Design Brief
Da projektet var individuelt, udarbejdede jeg et design brief til mig selv for at definere rammerne for arbejdet.
Temaet var givet i jobopslaget: denim. FormĂĄlet var at vise min stil, kreativitet og evne til at bringe visuelt materiale til live gennem video og motion graphics.
Tidsrammen blev sat til tre dage fra idé til færdigt produkt. Det var en bevidst beslutning, da jeg ønskede at søge stillingen hurtigt, men samtidig producere noget, der tydeligt viser mine kompetencer. Videoens varighed blev sat til 10–15 sekunder. Jack & Jones’ egne SoMe videoer ligger ofte i samme længde, og samtidig falder mange seeres opmærksomhed efter omkring 8–9 sekunder. Derfor var en kort og dynamisk video den mest relevante løsning.
Sproget blev valgt til engelsk, da både Jack & Jones’ kommunikation og selve jobopslaget er på engelsk. Formatet blev en reklame til et busstoppested i størrelsen 720 × 1080 px. For at visualisere konteksten blev der senere anvendt en busstoppested mockup fra Graphic Burger.
2. Visuel identitet og TOV
Brandets skrifttype, Italian Plate No2 Expanded Black, blev identificeret på deres hjemmeside og hentet via en prøveperiode hos Playtype. Det visuelle fokus blev mænd i denim, da brandets primære målgruppe tydeligt fremgår af deres webshop og sociale medier.
Tone of voice blev defineret gennem analyse af brandets SoMe og Meta annoncer. Kommunikationen består ofte af korte sætninger, punktummer og små referencer til “Jack & Jones universet”.
3. Reklamens budskab/kampagne
Kampagnens budskab blev valgt ud fra noget, mange i Danmark kunne relatere til på daværende tidspunkt: overgangen til godt vejr. Det gav en naturlig ramme for en let og positiv reklame.
4. Videomateriale
Den oprindelige plan var at udvælge tre forskellige denimprodukter fra Jack & Jones’ webshop og bruge produktbillederne til at generere AI-videoer af modeller iført tøjet.
Ved hjælp af Firefly AI blev der genereret flere AI-videoer. Nogle af dem havde potentiale, men størstedelen virkede ikke autentiske nok til at kunne bruges i det færdige produkt.
Jeg valgte derfor ikke at bruge materialet, da jeg ikke ønskede at signalere, at jeg ikke kan vurdere kvaliteten af AI-genereret video.
I stedet fandt jeg videomateriale på Pexels. Her havde cottonbro studio præcis de optagelser, jeg havde brug for: mænd i denimtøj, som passede til projektets visuelle retning.
5. Audiomateriale
Musikken skulle passe til Jack & Jones’ tone of voice. Den bedste måde at sikre dette på var at tage udgangspunkt i noget, brandet selv allerede har brugt i deres kommunikation.
Jeg fandt derfor et track, der passer til den stemning, jeg ønskede i reklamen: sollys, let humor og følelsen af behageligt tøj. Tracket havde en længde på 11 sekunder, hvilket passede godt til den planlagte varighed.
Der manglede dog et tydeligt beat i musikken, som kunne bruges til klipning og animation. Derfor besluttede jeg at bearbejde tracket videre.
6. AI bearbejdning
For at give musikken mere energi blev tracket bearbejdet ved hjælp af Suno AI.
Her blev der genereret fire forskellige versioner med tydeligere rytme og beats. Resultaterne havde stort potentiale, men alle filerne var betydeligt længere end nødvendigt.
Derfor var næste trin at redigere musikken manuelt.
7. Redigering i Adobe Audition
De genererede musikfiler blev importeret i Adobe Audition, hvor jeg arbejdede med at forkorte og tilpasse musikken.
Det oprindelige track på cirka tre minutter blev reduceret til en version på 11 sekunder, som fungerer som lydspor i den færdige video.
8. Storyboard
PĂĄ grund af den korte tidsramme var storyboardet ikke meget detaljeret. Da projektet var individuelt, var det vigtigste, at jeg selv kunne forstĂĄ noterne og strukturen.
Storyboardet blev udviklet skiftevis mellem Illustrator og After Effects. Det var vigtigt at kunne høre musikken sammen med videoklippene for at vurdere rytme og timing. Derfor består storyboardet primært af skærmbilleder fra videoklip frem for håndtegnede skitser.
9. Produktion i After Effects
Her blev videoen klippet og animeret over flere timer, indtil det ønskede resultat blev opnået. Under arbejdet blev der blandt andet brugt teknikker som matt layers, trim paths, roto brush, masking og text animators.
Derudover blev der anvendt forskellige effekter, blandt andet Repetile og Light Sweep.
10. Mockups
Da videoen var færdig, blev den placeret i en busstoppested mockup for at vise, hvordan reklamen kunne se ud i en realistisk kontekst.
Der blev også produceret en version uden lyd, som viser, hvordan reklamen ville fungere i virkeligheden, hvor busstoppestedsskærme afspiller video uden lyd.
11. Færdigt produkt - "Welcome The Sun"
Resultatet er en kort reklame, der kombinerer videomateriale og motion graphics. Den præsenterer Jack & Jones som et livsstilsbrand, der producerer troværdigt og behageligt tøj, som let kan indgĂĄ i hverdagen. Budskabet er, at tøjet giver mulighed for bĂĄde komfort og selvtillid – man kan passe pĂĄ sin krop, have det behageligt og samtidig se godt ud.
Den visuelle identitet og musikken er valgt med udgangspunkt i brandets eksisterende stil. Målet var, at nuværende kunder hurtigt ville kunne genkende brandet, hvis de så reklamen, fordi stemningen, æstetikken og kommunikationen ligger tæt op ad brandets univers.
Connect med mig pĂĄ LinkedIn
Hvis det ikke er et match lige nu, kan det være vi kan finde frem til hinanden i fremtiden. For ligner jobsøgning ikke dating frygtligt meget?